Sådan vælger du den rigtige ungdomsskole

Skoler er så meget mere end bare karakterer. Det er det sted, hvor unge mennesker bruger det meste af deres tid, og det er derfor vigtigt at de er godt tilpas. Da skoler dækker over mange emner, kan det være svært at give et entydigt svar på, hvordan den rigtige ungdomsskole vælges. Formålet med ungdomsskolen er at dyrke din passion og interesse, og derfor er det vigtigt, at det kommer til at foregå i de bedste rammer, så du får mest muligt ud af dit forløb på ungdomsskolen.

Indledningsvis kan det måske være en god idé at tage ud og se ungdomsskolen. Hermed får du mulighed for at se, om du føler dig nogenlunde godt tilpas på stedet, eller om du med det samme bliver helt afskrækket. Derudover får du dannet en idé om, hvor det er du eventuelt skal bruge en del af din fritid. Under besøget får du blandt andet mulighed for at høre en person fra ledelsen fortælle dig om, hvad netop dette sted har at tilbyde dig. Under dit besøg bør du desuden overveje, hvordan du selv lærer bedst, og hvordan du bedst fastholder din interesse for det givne emne. Du kan for eksempel undersøge, om der på denne skole er mange gruppeprojekter, eller om børnene oftest arbejder mere selvstændigt med det udleverede materiale. Hvis der generelt arbejdes på en mere grundlæggende måde, end du selv mener at du lærer bedst på, er det måske ikke det rigtige valg for dig.

Først og fremmest er noget af det mest vigtige, at gøre det klart for dig selv, hvad det er som du ønsker at få ud af dit forløb på ungdomsskolen. Når dette er gjort helt klart, er det langt nemmere at finde og udvælge det helt rigtige tilbud, blandt de mange tilgængelige ungdomsskoler. Vælger du det rigtige, kan det hjælpe dig med at få mest muligt ud af forløbet. Ved første øjekast kan det måske virke som et uoverskueligt projekt at finde det rette, men der er alligevel en række punkter, som kan være rare at holde for øje.

Du bør dernæst gøre det meget klart for dig selv, hvilke fag, emner og discipliner, som du er mest interesseret i. Har du for eksempel en stor passion for parkour, boldspil og idræt generelt, eller er du mere til rollespil og lignende? Kan det måske tænkes, at du har en umættelig interesse for sprog, og har et brændende ønske om at lære et nyt?

Read Full Article

Ungdomsskolen som en forretning

Ungdomsskolen er en stor og integreret del af det lokale foreningsliv. Her forsøger vi som skole at vække, afdække og udvikle elevernes interesserer for nogle bestemte fag, emner eller deres behov. Dette forsøger vi altid at sørge for kommer til at foregå gennem et trykt og rart undervisningsmiljø. Her tages der udgangspunkt i, hvordan det enkelte barn udvikler sig mest muligt. Udgangspunktet for denne udvikling skal findes hos det enkelte barn, og de ressourcer og kompetencer det besidder, når det kommer til skolen. På skolen skal der samarbejdes for at udvikle og forbedre barnet bedst og mest muligt, så det kan indgå i det omgivende samfund. Alle børn ønsker nemlig at lære og udvikle sig, men det er op til den enkelte skole at sørge for, at dette sker under de vilkår og rammer, som hjælper barnet mest muligt. Ungdomsskolen har skabt et solidt samarbejde med borgere, virksomheder og lignende elementer fra det lokale område. Elementer fra lokalområdet er således en integreret del af skolens undervisning, da der på denne måde stilles nye midler til rådighed, som institutionen, og dermed dens elever, frit kan benytte.

Der tilbydes en bred vifte af fag og aktiviteter. Det kan dog nævnes, at nogle af de kurser, som man som elev kan følge på ungdomsskolen, er henvendt til forretninger og emner, der relaterer sig hertil. Her kan for eksempel nævnes kurser, der relaterer sig til følgende:

• Entreprenørskab og iværksætteri
• Handel og innovation
• Kreativitet
• Internationalisering

Handel må siges at være en stadig større del af det omgivende samfund, og næsten alt man senere kommer til at beskæftige sig med. Dermed bliver de evner og færdigheder, der læres under skolens kurser, til stor gavn og kan komme til stor nytte senere hen. Ungdomsskolen skal som forening være med til at give det unge menneske muligheden for at kunne fæstne, uddybe og udvikle deres færdigheder i samspil med andre. Derudover skal de hjælpes til at forbedre disse færdigheder, så de er klar til at træde ind i samfundet omkring dem og bidrage aktivt til det demokratisk samfund.

De udbudte kurser på ungdomsskolen kan stå alene, da de på egen hånd forbedrer elevens færdigheder, men kan ligeledes suppleres med andre. Der arbejdes dog også på tværs af fag og kurser for at løse mere komplekse problemstillinger. Blandt ungdomsskolens målsætninger kan der nævnes:

• At udvikle færdigheder, både personlige og faglige kompetencer
• At skabe relationer på tværs af alder og køn, og dermed udvikle deres sociale kompetencer

Read Full Article

Uddannelse

Når det drejer sig om uddannelse af borgere i samfundet, hvilket både kan være unge såvel som lidt ældre mennesker, står regeringer over alt i verden over for et paradoks, som kan være ekstremt svært at løse, da det er meget komplekst. På den ene side ønsker de nemlig, at eleverne på skolen lærer mest muligt og får de bedst mulige midler gjort tilgængelige for dem. Dette ønske bunder ud i et krav fra det omgivende samfund om, at de unge får de bedste forudsætninger for at klare sig godt senere i livet, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Her får de nemlig lejlighed til at afprøve og udnytte de evner, som de har tilegnet sig gennem deres forløb på uddannelsen. På den anden side har skolen, som er en offentlig institution, dog et stort ansvar over for andre offentlige instanser og samfundet som helhed. Dette ansvar hænger sammen med, at de modtager økonomiske tilskud derfra. Dermed har skoler et ansvar og har forpligtet sig til at leve op til en række parametre, der er opstillet af den siddende regering på dette tidspunkt. Dette kan i nogle tilfælde medføre, at skolen ikke nødvendigvis altid har muligheden for frit at kunne budgettere og bruge penge, som de ønsker og finder det mest favorabelt, da de har et ansvar over for andre dele af samfundet. Dette resulterer i flere tilfælde i, at skoler føler at deres budget svinder ind, og de ikke frit kan forme undervisningen som de finder det bedst. Det kan blandt andet tænkes, at de har en masse idéer, der ikke kan realiseres, da økonomien ikke tillader dette på nuværende tidspunkt.

I en verden der i stigende grad bærer præg af store gennembrud inden for de teknologiske og naturvidenskabelige områder, må skoler over alt forsøge at tilpasse sig det omgivende samfund. Dette kan for eksempel foregå ved, at skolens ledelse forsøger at integrere teknologien mere for dermed bedre at kunne udnytte den økonomiske støtte fra det offentlige til fulde. Det positive er nemlig som oftest, at regeringer har de nødvendige midler. Spørgsmålet er derfor ikke nødvendigvis, om der er råd til en bedre skole, men mere hvordan disse midler bedst udnyttes til alles fordel og tilfredshed.

Både offentlige og private skoler må siges at være gode muligheder for uddannelse, på trods af de meget tydelige grundlæggende forskelle i blandt andet ejerskab og ledelse, og størrelsen på skolens klasser. Private skoler ejes af private organisationer, og finansieres ofte gennem donationer. Prisen for at gå på en af disse skoler er ofte høj, sammenlignet med de offentlige skoler, hvor man ofte ikke betaler for at gå. Sandsynligvis er dagligdagen dog meget forskellig for eleverne, da der er skabt en helt anden kultur i skolen. En af disse forskelle kan for eksempel være, at der ofte er relativt mange færre elever i klasserne på en privatskole end i en kommunal skole. Dermed kan det tænkes, og der kan argumenteres for, at der er mere opmærksomhed til den enkelte elev på en privat skole. De offentlige og kommunale skoler, som for eksempel ungdomsskoler, er i stedet grundlagt og finansieret af staten. Kommunalreformen fra 1970 skabte forudsætninger for vækst blandt disse skoler. Denne vækst medførte mange steder i samfundet, at ungdomsskolerne fik deres egne lokaler, hvor de kunne skabe aktiviteter for de unge mennesker. I takt med at ungdomsskolerne blev mere populære, steg udbuddet af aktiviteter ligeledes, for at møde den forøgede efterspørgsel.

En almindelig kommunal ungdomsskole tilbyder ofte undervisning i et fag eller i et emne, der ikke normalt er dækket af undervisningen. Det kan for eksempel være emner, der rækker ud over folkeskolens fag. Der kan blandt andet nævnes følgende fag:

• Brug af elektronik
• Selvforsvar og dets anvendelse
• Knallertkørekort

Read Full Article